Et hold har typisk 10 mødegange og varer 90 min. pr. gang. Du betaler for hele forløbet første gang.
Der kan være løbende optag, hvis et hold ikke er fuldt booket. I de tilfælde betaler du kun for de resterende gange, og altså ikke for hele forløbets pris.
Grundet corona og krav om plads, har vi små hold på max 6 deltagere.
Se mere om de forskellige hold herunder:
Skuldre, nakke og ryg-hold
Lider du af smerter i ryggen, spændinger og hovedpiner? Så tilmeld dig dette hold.
I undervisningen vil vi have fokus på muskelgrupperne omkring skuldre, ryg og nakke. Vi arbejder med kropsholdningen, så du bliver mere bevidst om, hvordan du går og står. På den måde lærer du, hvordan du selv kan afhjælpe generne i hverdagen.
Træning og mindfulness
Back to basics. En god omgang all-round træning, hvor hele kroppen trænes igennem med stræk og bevægelse og afsluttes med en guidet mindfulness.
Vi vil arbejde kroppen godt igennem med smidiggørende og styrkende øvelser, der både styrker kroppen og hjælper den med at slippe spændinger. Fokus vil være på, at lytte til din krop, så du undgår at overskride dine egne grænser og behov.
Mindfulness er en opmærksomhedstræning, hvor vi øver os i, at være tilstede i nuet og acceptere hvad end der måtte være af tanker og følelser. Vil du øge din kropsbevidsthed og bruge den som guide til at kunne håndtere svære situationer? Så er dette hold bestemt noget for dig.
Velfungerende bækkenbund (inkontinenstræning)
Gør dig selv en tjeneste og tilmeld dig dette hold, hvis du også oplever problemer med din bækkenbund.
1 ud af 4 kvinder oplever, at deres bækkenbundsproblemer hæmmer deres dagligdag. Der opleves fx inkontinens, smerter, tyngende fornemmelser eller smerter ved samleje. Ofte kan generne afhjælpes/kureres ved regelmæssig træning af bækkenbunden. På dette hold vil du lære øvelser og kropsbevidsthed, som styrker og træner din bækkenbund, så du kan tænke din bækkenbund ind i dine hverdagsbevægelser, og komme dine gener til livs på en skånsom måde. Du træner nemlig ikke bækkenbund “bare” ved at klemme sammen. På dette hold vil fokus derfor være på, at du får fat i lige præcis de muskler, som hører til bækkenbunden.
Osteoporose (knogleskørhed)
Er du bange for at bevæge dig pga. din osteoporose-diagnose? På dette hold arbejder vi med at styrke knoglerne med afspændende bevægelser, så du bliver mere smidig og igen får modet til at få mere bevægelse ind i din hverdag.
Vi vil også gennemgå noget teori omkring osteoporose, så du er helt med på, hvad der sker i din krop.
Pris og varighed for holdundervisning:
- 90 min. x 10 mødegange
Kr. 980