Dybdegående fysiurgisk massage
Eller afspændende wellness-massage
Hos Krop og psykomotorik tilbyder vi både fysiurgisk massage og wellness-massage.
Jeg har mange års erfaring og uddannelse i massage, og behandler som oftest med fysiurgisk massage. Her er fokus specifikt rettet mod muskler, sener og led.
Wellness-massage kommer ikke lige så dybt i muskler og væv, men efterlader kroppen afspændt og afslappet.
Massage er en skøn behandlingsform, som både har en forebyggende og lindrende effekt.
Fysiurgisk massage kan hjælpe dig, hvis du lider af:
- Spændingshovedpine/spændingsrelateret migræne
- Smerter i ryg, skuldre, nakke, lænd eller knæ
- Muskelspændinger (spændte, stive og ømme muskler)
- Overbelastningsskader
- Sovende fingre og musearm
- Tennis- og golfalbue
- Forskellige former for arbejdsrelaterede skader (fx stillesiddende arbejde eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger generelt)
Personligt tilpasset dig
Afhængigt af årsagen til din henvendelse, vil jeg tilpasse massagen for at afhjælpe dine gener bedst muligt, og altså rette massagen mod specifikke skader, smerter eller spændinger.
Det kan være en delvis massage af et bestemt område eller en helkropsmassage. Hver muskel bliver masseret i dybden, og jeg mærker musklernes tilstand og tilpasser massagen specifikt til dig og din krop.
Efter massagen vil du opleve afspænding, formindskede smerter og øget bevægelighed da musklerne og leddene er blevet smidiggjort og udskillelsen af affaldsstoffer er sat i gang.
Sådan foregår en fysiurgisk massage hos Krop og psykomotorik:
En massage foregår oftest i 3 trin:
- Kort samtale
- Selve massagen
- Vejledning i øvelser
Samtalen:
Vi starter med en kort samtale. Her får vi afdækket dine behov og snakket om områder du mener jeg skal være særligt opmærksom på. Denne samtale sikrer, at du får den bedst mulige behandling.
Massagen:
Herefter kommer du op og ligge på en briks, hvor selve massagen foregår. Ved hjælp af forskellige greb, tryk og massageteknikker arbejder jeg dybt i dit væv og muskulatur. Massagen går dybt i muskulaturen og løsner spændte muskler og stimulerer kredsløbet. Du opnår altså hurtigere restitution og heling af vævet, og smerterne nedsættes radikalt.
Under massagen vil der også være fokus på din vejrtrækning, udstræk og afspænding, og du kan derfor opleve selv at skulle være deltagende i behandlingen.
Vejledning:
Efter behandlingen vil jeg vejlede dig i forskellige øvelser, som er rettet mod dit problemområde.
HUSK:
Du skal huske at drikke godt med væske efter en massage, da der er frigjort spændinger og affaldsstoffer, som skal renses ud af kroppen, og for at undgå svimmelhed, hovedpine eller kvalme.
Wellness-massage
Ønsker du at forkæle dig selv, komme helt ned i gear og få sluppet dine spændinger, kan du også vælge en afspændende wellness-massage.
Her kommer vi ikke lige så dybt i muskler og væv, som ved en fysiurgisk massage, men du bliver afslappet, afspændt og nusset godt igennem.
Afhængigt af dit behov, kan du få massage på:
- forsiden, 35 min.
- bagsiden, 35 min.
- hele kroppen, 60 min.
- ryg og nakke, 35 min.
Naturlige symptomer, der kan opstå efter en massage:
Her kan du læse lidt om, hvilke symptomer du kan opleve efter en massage. Det er slet ikke sikkert, at du oplever nogen gener efter en behandling, og det er også helt ok.
Hvis der er noget du er i tvivl om efter en behandling, er du velkommen til at kontakte mig.
Ømme muskler
Det er ikke ualmindeligt, at du vil opleve at musklerne kan være ømme efter en behandling. Det går dog relativt hurtigt over inden for et døgns tid.
Hovedpine
Der er arbejdet dybt i væv og muskler under massagen, som har sat gang i udskillelsen af affaldsstoffer. Det kan godt give lidt hovedpine. Husk at drikke vand.
Træthed
Massagen har sat gang i kroppens helingsprocesser, hvilket kræver en del energi. Du vil derfor ofte føle dig træt, efter en behandling. Det er helt normalt, men giv gerne kroppen et velfortjent hvil.
Kulderystelser
Din krop har været helt afslappet og blodkredsløbet er påvirket, derfor er kulderystelser en helt naturlig reaktion.
Hyppigere toiletbesøg
Udskillelsen af affaldsstoffer kan give hyppigere toiletbesøg og forandre både lugt og udseende.
Varighed og priser for massage:
- 35 min.
- 60 min.
Kr. 359
Kr. 485